VIPASSANA MINDFULNESS

Psykolog og vipassanalærer

Uffe Damborg

VIPASSANA MINDFULNESS

Psykolog og vipassanalærer

Uffe Damborg

Vipassana-bhavana

På Buddhalærens indiske sprog pali, betyder ordet for meditation, bhavana, udvikling. Meningen er, at vi udvikler vores sind ved være metodisk opmærksomt nærværende med det.

Åndedrætsmeditation

Opmærksomheden skærpes gennem fokusering på ét udvalgt objekt i lang tid ad gangen f.eks. på fornemmelsen af åndedrættets bevægelse af bugmuskulaturen. Hver gang en tanke eller et andet objekt afleder opmærksomheden, så re-fokuseres opmærksomheden på fornemmelsen af åndedrættets bevægelse. Denne målrettede fordybelse i ét enkelt fokus, der gentages igen og igen gennem lang tid ad gangen, er opskriften på udvikling af meditativ koncentration (samadhi).
Der er forskellige måder at praktisere åndedrætsmeditation. Anagarika Munindra-ji anbefalede at meditere på bugmuskulaturens hæven og sænken ved hver ind -og udånding. Fornemmelsen af åndedrættets bevægelse ca en håndsbredde under navlen er forbundet med den dybe, langsomme, afstressende og afslappede måde at ånde på.
Når kroppen er afslappet, er det nemt at forlænge fokuseringen på åndedrættet. Jo længere opmærksomheden forbliver fokuseret på bevægelsen af ind -og udånding, jo lavere tenderer åndedrætsfrekvensen at blive. Dermed øges den kropslige afslapning og koncentrationens fordybelse.
Denne positive selvforstærkende cirkel er relativ nem at komme ind i, når koncentrationen vinder frem. Formålet er dog ikke kroppens afslapning. Afslapning er kun en sidegevinst af det egentlige formål, som til at begynde med er sindets evne til fordybelse i koncentreret fokusering.

Kropsstillingen

I udgangspunktet skal du finde en meditativ siddestilling, du kan holde ud af forblive relativ ubevægelig i gennem lang tid ad gangen. At sidde kropslig ubevægelig er meget befordrende for udvikling af en sindstilstand af koncentreret, vakt opmærksomhed. Det kan være, at du har brug for at klodse kroppen op med et særligt arrangement af puder, eller at sidde på en stol, og måske skal fødderne klodses op en smule, hvis fodsålerne ikke er plane med gulvet, når du sidder på stolen. Sådan nogle ting er vigtige at justere. Det vigtige i denne forbindelse er at justere rammen for siddestillingen, så den kommer til at fungere for dig. Om det er en traditionel meditativ siddestilling eller ikke er ligegyldigt. Fremtids-buddha’en Metteyya vil blive oplyst siddende i en stol. Alle kropsstillinger er anvendelige til Vipassana.

Man kan også meditere stående, som et alternativ til den siddende stilling. Har man pludselig mange siddesmerter, eller er rastløs eller døser, så kan man prøve at gøre en stående meditation.

Så står man med let spredte ben, ligesom man ville stå på et skib i let søgang. Man kan også meditere i liggende stilling. Det er jo tit sådan på en retreat, at i løbet af et par dage, kan man blive overvældet af mange siddesmerter, og så kan det være godt at eksperimentere med en liggende meditation.
Det særligt interessante ved Vipassana, som adskiller sig fra andre meditationer, er, at hvad som helst, der tiltrækker sig opmærksomheden bliver objektet for indsigt. Derfor er der dybest set heller ikke nogen distraktioner i meditation. Der er selvfølgelig masser af ting, der kan distrahere os under indlæringen. Men ideelt set sigter vi efter at meditere på ’ det hele’, som Buddha siger.
Anagarika Munindra-ji sagde tit, ´så længe der er bevidsthed, bør der være meditation.

Fokusering og re-fokusering

Hvis du tager en rigtig dyb indånding og samtidig lægger hånden på maven, således at din pegefinger flugter vandret med navlen, får du en klar fornemmelse af størrelsen af området af dit meditationsobjekt, som du skal fokusere på. Du kan holde hånden på maven, indtil fornemmelsen af åndedrættets bevægelse er klar for dig. Så fjern hånden igen, og skærp opmærksomheden på den bevægelse, du før mærkede i håndfladen. Hvis en tanke vandrer med din opmærksomhed væk fra fokuset, så træk tålmodigt opmærksomheden tilbage til fokuset igen og igen.
Evnen til målrettet fokusering og re-fokusering af opmærksomheden på et objekt er en værdifuld resurse i alle livets sammenhænge. Den er for eksempel forudsætningen for al indlæring. Der er næppe nogen situation i vores liv, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at kunne forblive fokuseret på et objekt gennem lang tid ad gangen i overensstemmelse med vores intention.

Meditation på hverdagsbevidstheden
I sammenhæng med Vipassana (indsigtsmeditation), udvikler vi først koncentrationsevnen gennem åndedrætsmeditation. Koncentration forankrer opmærksomhed, gør den dyb, stabil og styrbar. Dernæst udvikler vi en gennemtrængende intuitiv forståelse af det, der viser sig i opmærksomhedens fokus, når vi med åbent fokuseret nærvær mediterer på sindets naturlige strøm af objekter.
Vipassana, der på pali betyder at-se-med-klarhed, omfatter denne vekslen mellem lukket opmærksomhed fokuseret på åndedrættet og åben opmærksomhed fokuseret på strømmen af hverdagsbevidsthedens tanker, følelser og sansninger.
I Vipassana begynder vi derfor at forstå hverdagsbevidstheden på en anden og dybere måde end den, som den ikke-mediterende hverdagsbevidsthed gør. Vi mediterer i alle kropsstillinger, i alle situationer. Når vi sidder, når vi går, når vi spiser og i andre sammenhænge.
Vi udvikler indsigt i sindet i hverdagsbevidsthedens strøm af objekter. Med det formål at lære os selv at kende i denne meditative klarhed. Hverdagsbevidstheden er kilden til visdom, når vi udvikler koncentration og klarhed, så vi kan se ind i den.